Weekend

Denne weekend bød på en masse gode ting:
Photobucket

Brunch med kæresten på Metropolitain Café og Brasserie på Frederiksberg. Vi havde en smartbox på “Brunch with Bubbles”, og pga. vejret tog vi den café der lå nærmest. Jeg er ikke en udpræget brunch-person, men det var godt, og vi blev mætte begge to. Dog er det nok ikke et sted jeg vil komme igen –  synes det manglede noget hygge, som er det jeg godt kan li’ når jeg er på café.

Photobucket

Senere på dagen var vi i biografen og se Due Date, da det var den eneste film vi kunne blive enige om. Forstår altså stadig ikke hvorfor han ikke gad at se “Love and other drugs” eller “Burlesque”???  Filmen var sjov, og oplevelsen blev bestemt ikke dårligere af at sidde i sofa-sæderne bagerst i Falkoner. Det er jo ligesom at sidde hjemme i stuen. Ge-ni-alt! (ja det var min første gang i Falkoner!) Desværre kom jeg til at tabe mine popcorn 5 min. inde i filmen.. øv!

Photobucket

Vi var også en tur i Forum til Nytårs-loppemarked. Åååh der var mange fine ting – og var det ikke fordi jeg gentog “du har ikke plads til mere, du har ikke plads til mere” i mit hoved igen og igen, var det gået helt galt. Kom dog alligevel hjem med 2 rammer til gallery-wall’en, men det var også det eneste jeg havde fået lov at kigge efter ;)

I dag, søndag, var vi til brunch hos min moster og onkel, og i morgen starter skolen igen… Er det forkert at se frem til næste ferie allerede??

About Mor til Alma

Kvinde, designer, hustru, kattedame og ikke mindst mor! Blogger på www.almaomega.com om hverdage i Kbh NV - hvordan den er i virkeligheden og hvad vi drømmer om!