Sneen er ond!

Warning: Surt opstød forude!
Har lige brugt en hel/halv dag på at kommer INGEN steder! Tog afsted mod lufthavnen i morges lidt i 9, med kufferten fyld af julegaver. Destinationen lød på Aalborg, da jeg havde en frokostdate med en veninde, og en julefrokost om aftenen. Men det var inden den onde sne skulle blande sig.
Først blev afgangen udsat.. så udsat lidt mere. Så skulle vi skifte gate, og så udsætter de den lige lidt mere..Pga. ond sne i Aalborg! 
Endelig fik vi lov at boarde (efter at have kørt i bus 10min ud til flyet som holdt langt pokker i vold). Der ventede vi så i en time mere (jeg faldt i søvn, så er ikke helt sikker). Endelig lettede vi dog, efter en tur i af-isnings-dimsen, og vi havde snuden mod Aalborg. Lettet lænede jeg mig tilbage og fortsatte min lur… 
Normalt tager turen ca. 35-40 min, men i dag syntes jeg det føltes meget længere. Jeg spurgte derfor min sidekvinde om hvad klokken var, og det viste sig vi har fløjet 1½ time! Vi cirklede åbenbart rundt lige over Aalborg, men kunne ikke lande pga. sne på landingsbanen! Are you fucking kidding me?? Efter 2 timer var vi ved at løbe tør for brændstof og vi blev nødt til at vende om mod – wait for it – KØBENHAVN!!! Noooooooooooooooooooooooooooo! 
Da vi landede i København (havde så meget  mere fortrukket Karup – så var man da i det mindste i Jylland stadigvæk!), blev vi holdt fanget i endnu en time, mens vi ventede på endelig afgørelse som flyer var aflyst, eller ej og anden information. Flyet blev aflyst! Kl. 16.30 stod jeg og ventede på at få min bagage igen, så jeg kunne tage hjem til Frederiksberg – igen! På det her tidspunkt var jeg så tørstig og så sulten, at jeg kunne ha’ spist sneen på min vej! … !

Jeg HADER at bruge lang til på ingen ting! Det er (sjovt nok) spild af tid! Kunne ha’ siddet med en Mojito i den ene hånd, og en pakke i den anden lige nu, men i stedet ligger jeg allerede i min seng, da lejligheden er forvandlet om til et internationalt uni-læse-gruppe-møde-hus. God nat siger jeg bare!

About Mor til Alma

Kvinde, designer, hustru, kattedame og ikke mindst mor! Blogger på www.almaomega.com om hverdage i Kbh NV - hvordan den er i virkeligheden og hvad vi drømmer om!

2 responses to “Sneen er ond!”

  1. Guapizimo says :

    Sne er vist kun sjovt hvis man skal kigge på den eller lege i den, og IKKE hvis man skal rejse i den! Hvor irriterende du kom hele vejen til Aalborg bare for at cirkle rundt over byen og ryge retur til Kbh. igen :(