Jeg er sådan lidt latina!

Photobucket

Åhh hvor jeg hader at gå i fitness – så er det sagt. Men med fare for at komme til at ligne overstående billede (altså hvis jeg nu havde været en kat) var det alligevel med motivationen i top at jeg startede i fitness i dag for … øh.. 4. gang?

Problemet er at jeg kører træt i det. I starten går det super godt, jeg kommer afsted, og det er fedt. Yaaay!! Men så lige så stille begynder det at blive kedeligt at stå på crosswalkerne, lår-basse-dimsen og alle de andre maskiner. Plus der jo også er de dage hvor det regner.. eller blæser… eller der kommer “girls night in” på kanal 4.. (det er jo klart man ikke kan komme ud og træner dér!!). -Pludselig har man ikke været i fitness i 2 (3..4) mdr og pengene kunne være brugt meget bedre! Okay min ryg er som en regnorm når det kommer til fitness.. schwuuaatch schwuaaatch (forstiller mig det er sådan en regnorm siger??)

Nå men 4. gang er lykkens gang, og min nye taktik er: Holdtræning! Jeg har tidligere danset på højt plan (sportsdans, funk, hiphop, i 16 år!), så tænker jeg melder mig på alle danseholdene. Det må jeg sgu kunne finde ud af! -Og det er meget sjovere end at traske afsted på et løbebånd. I aften var jeg så til min første LatinMix time – fuck jeg lignede ikke nogen superstar! Troede man havde en fordel når man har danset latin i 6 år som barn, men der er jo blandet alt muligt andet ind også (hmm… måske det er det der hedder “Mix”??).. Heldigvis kan de gamle hofter stadig svinge, og hjernen opfanger stadig koreografi hurtigt.. Må dog indrømme er jeg meget mere til DanceFit, bootyshaking og streetstyle. Desværre er danseskoler så fandens dyre (når man er studerende), så må vist bare affinde mig med FitnessWorld og gå latina..

About Mor til Alma

Kvinde, designer, hustru, kattedame og ikke mindst mor! Blogger på www.almaomega.com om hverdage i Kbh NV - hvordan den er i virkeligheden og hvad vi drømmer om!