Visdomstænder – roden til alt ondt!

Photobucket

I dag har jeg været på Københavns tandlægeskole, da jeg blev indkaldt til at få fjernet visdomtænder. Har været der én gang før til indledende kontrol, og der fik jeg også taget røngenbilleder af mine skæve kindbisser. -Og ja de er virkelig skæve! Var ikke vinder af genpoolen når det kommer til tandsæt, og rendte også rundt med togskinder et par år tilbage i 5-6 klasse. Kønt så det ikke ud, og kan stadig ikke prale af et perfekt smil. Meeen, hvem har også lyst til at rende rundt som en anden Tom Cruise, og blænde folk med en straight, colgatewhite hollywoodsmil? (mig mig mig!).

Første gang jeg var derude er det nærmest et kapløb om at komme til. Var der kl 8 om morgenen hvor receptionen for nye patienter åbner, og der var allerede MANGE mennesker i kø! Desuden misforstod jeg det der med at trække nummer, og endte allerbagerst! Jeg kom først til kl 12 (delvist min egen skyld! Men vidste også godt at man kan forvente en del ventetid 1. gang). Jeg blev undersøgt at 4 svenske studerende, som var rigtig flinke, og selvom jeg kun fik fat i 2/3 af hvad de sagde gik det helt fint. Dog var det lidt overvældende med 4 ansigter og som står og kigger direkte ned på en, mens en af dem roder og rager i ens tænder. -Og måske også specielt fordi jeg måske har en lille svaghed for flotte, svenske fyre, og man ikke ser specielt sexy ud med blottet tandsæt? Bare en tanke… – Men ja, de er der jo for at lære, og jeg er der for at spare penge!

I dag var så dagen hvor jeg forventede at få opereret 2 visdomstænder ud. Blev igen modtaget af nogle super søde tandlægestuderende (denne gang skulle jeg slet ikke vente), og ja – der er åbenbart der hvor alle de søde fyre læser i kbh! -Men man skal vel også være sød og rar for at blive tandlæge? Jeg bliver i hvert fald altid lidt ængstelig når jeg skal til tandlæge, og så er det rart med en der kan snakke en til ro, og få mig til at tænke på noget helt andet, end at de skal til at udføre noget meget smertefuld på mig lige om lidt! Nå men altså, igen tjekkede de lige mit tandsæt og lavede journal, og så til sidst kommer en lærer (prof. tandlæge?) og tjekker om de gør det ordentligt. Og da jeg så lå det og tænkte: Nu kan jeg ligeså godt få det overstået, trak læreren i land! Min fucked-up visdomstand sidder åbenbart så tæt på nerven at hun ikke ville lade studerende udføre operationen. Lidt træls at jeg nu skal ud og bruge aaaalt for mange penge på at gå til en rigtig tandlæge, men også ret fedt at hun er ærlig og ikke bare lader de studerende operere, og at jeg så risikerer at blive lam i kæben (eller hvad man nu skal bruge den nerve til?)
Så nu skal jeg ud og finde en billig, men dygtig tandlæge i KBH. Nogle forslag anyone?
Hvis du selv står og overvejer tandlægeskolen kommer der lige en lille +/- liste:

+/- Københavns Tandlægeskole, Nørre allé 20, 2200 Kbh N
:

+ Billigt/Gratis (jeg har endnu ikke betalt noget overhovedet!)
+ Søde studerende (og en hel del lækre fyre)
+ Man bliver altid dobbeltjekket af en lærer
+ Smart at bruge hvis man tror der er noget i vejen, men ikke er sikker. Så ærgerligt at betale mange penge på kontrol og røngen, hvis der ikke er noget galt alligevel!
– Man skal forvente en hel del ventetid, i hvert fald første gang
– Man skal tage fri fra arbejde/skole hvis man vil derud
– Det tager noget længere tid end hos alm. tandlæge da de jo er studerende

Alt i alt vil jeg anbefale dem, i hvert fald til fattige studerende som mig, som har lettere ved at tage en dag ud af kalendere. Nu skal jeg så til at smide flere tusinde kroner i hovedet på en rigtig tandlæge! Penge som jeg kunne bruge på såååå meget andet (jeg ku’ nævne mange ting, men det må blive et andet indlæg).

Today I went to the department of odontology, (at Copenhagen university) to have two of my wisdom teeth removed. Unfortunately the teacher came to the conclusion that they were to close to a nerve, which made it too difficult for the students to operate. Guess I wasn’t first in line then they gave out teeth! Now I have to spend a fortune at a “real” orthodontist. -Money I could have spend on much more intereseting things..
Still, if you’re living in Copenhagen, and maybe a poor student like me, I would difinitely recommend going there. I’ve been there twice now, and haven’t paid anything yet! (-and I even had x-rays taken!). Ps: Lot’s of goodlooking guys there as well ;)

About Mor til Alma

Kvinde, designer, hustru, kattedame og ikke mindst mor! Blogger på www.almaomega.com om hverdage i Kbh NV - hvordan den er i virkeligheden og hvad vi drømmer om!